Vi udvikler nye løsninger til gavn for borgerne

I Afdeling for Velfærdsinnovation har vi ansvar for at udvikle, teste og sikre implementering af nye løsninger på en række strategiske indsatsområder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Vores mål er at finde nye løsninger, der kan omsættes direkte i vores borgeres og medarbejderes dagligdag. Vi har et tæt samarbejde med de andre enheder i forvaltningen, andre kommuner, forskningsinstitutioner og ikke mindst virksomheder. Vi arbejder med innovation på et område med høje politiske ambitioner.