SOSU’er bag skrivebordet

03.10.2016
Siff Hansen og Mette Rohrberg Andersen er uddannede SOSU-assistenter, men i dag arbejder de begge som konsulenter i SUF’s centralforvaltning

”Når jeg er til møde med nye mennesker, hygger jeg mig tit med at sige, at jeg er sosu-assistent og så ikke andet. Du kan være helt sikker på, at folk lige skal lave en mellemregning for at finde ud af, hvad søren jeg laver der,” siger Siff Hansen og griner.

Siff Hansen er i sin tid uddannet social- og sundhedsassistent, men har i de sidste fire år arbejdet som konsulent i Center for Omsorg, hvor hun laver alt fra at skrive indstillinger til borgmesteren til at implementere nye tiltag såsom klippekortet. Der er ikke andre social- og sundhedsuddannede i hendes afdeling, men opgaverne i centralforvaltningen er dog ikke langt fra arbejdet i hjemmeplejen, hvor Siff Hansen tidligere var ansat.

Samarbejde på tværs

”Hele det fokus, der er på tværfagligt samarbejde i centralforvaltningen, er sådan noget, der ligger en assistent fuldstændig naturligt. Det er i princippet ikke anderledes at samtænke økonomi, jura og HR, end når man er i driften og skal have blik for både lægens, sygeplejerskens og fysioterapeutens perspektiv på borgeren,” forklarer Siff Hansen og tilføjer:

”Samtidig ligger det til assistenter, at man skal være en teamplayer, for hvis du samarbejder, er det bare nemmere at løse opgaven, om det så er en borger eller en opgave i centralforvaltningen.”

Praktikere kan fortælle om virkeligheden

Mette Rohrberg Andersen er også uddannet social- og sundhedsassistent, men har siden den 1. august været ansat som implementeringskonsulent i Langgadehus-projektet, der omhandler implementering af velfærdsteknologi på kommunens plejecentre. Her består hendes opgaver blandt andet i at udarbejde uddannelsesmaterialer, rådgive ledere på plejecentrene og undervise frontpersonale.

”Vi har alle sammen det mål, at vi gerne vil have en god forvaltning og gøre et godt stykke arbejde for borgerne, og som praktiker kan jeg fortælle, hvad borgerne rent faktisk siger og gør ude i virkeligheden. På den måde giver det god mening at blande faggrupperne mere,” siger Mette Rohrberg Andersen.

Erfaring giver anerkendelse

Mette Rohrberg Andersen og Siff Hansen er enige om, at de som praktikere er blevet taget godt imod af deres kollegaer i centralforvaltningen. Deres erfaringer som frontmedarbejdere giver dem et andet perspektiv i planlægningsfasen, og det giver dem også en anden myndighed, når de taler med ansatte i driften.

”Når jeg er ude at undervise på plejecentrene, er der mange, som synes, det er rart, at jeg kender til dagligdagen. Der er mange ting, de ikke behøver at forklare, fordi jeg selv har arbejdet direkte med borgerne, og jeg ved også, hvor meget det kan fylde, når nye ting skal implementeres,” siger Mette Rohrberg Andersen.

Siff Hansen tilføjer, at det kan give noget ekstra tillid, når det er en praktiker, der repræsenterer centralforvaltningen:

”Det kan give en vis anerkendelse, at man har erfaring fra praksis. Når man taler med driften, stoler de måske mere på, at det er den bedst mulige løsning, der er blevet valgt, også selvom den ikke er perfekt.”

Der har dog også været ting at lære, når man som praktiker får job i centralforvaltningen.

”Skriftligheden var nok en af de største udfordringer, fordi jeg skulle lære at udtrykke mig som en embedsmand. Som fagperson har jeg været meget imponeret af djøf’erne, fordi de lynhurtigt kan producere noget, der er præcist og velformuleret. Så jeg har skullet lære at djøffe selv, og det har været virkelig sjovt,” fortæller Siff Hansen.

Hvem gør hvad?

Anne Hasselbalch er chefkonsulent i Afdeling for Sund Vækst og har været med til at ansætte Mette Rohrberg Andersen som implementeringskonsulent. Hun mener også, at praktikere kan være med til at skabe en bedre dialog i det tætte samarbejde med driften.

”Når man ikke har den praktiske erfaring, kan det være svært at komme ind i en dialog om de udfordringer, der nu engang måtte være. Praktikerne kender de interne systemer, og de kan også lynhurtigt udpege de fejl og mangler i nogle af de planer, som ser fine ud på papiret, men måske ikke vil fungere ude på arbejdspladserne,” fortæller Anne Hasselbalch og fortsætter:

”Jeg tror, at man generelt tænker mere og mere på, hvordan man kan bruge de forskellige fagligheder på forskellige tidspunkter i processen. Når vi skal helt ud til frontmedarbejdere og afdelingsledere giver det for eksempel god mening, at vi benytter sig af nogen, der ved, hvordan tingene fungerer,” siger Anne Hasselbalch.